Min kæreste tager stoffer, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre

Min kæreste tager stoffer. Den erkendelse kan rejse spørgsmål, du aldrig før har haft grund til at stille. Måske ved du ikke, hvad din partner tager, eller hvor længe det har stået på. Måske har du fået en forklaring, men mangler stadig at forstå, hvad forbruget betyder for jeres forhold. Du behøver ikke kende alle svarene for at tale med din kæreste om din bekymring. Du kan også søge rådgivning på egen hånd.

Hvilke tegn kan tyde på, at min kæreste tager stoffer?

Humørsvingninger og ændrede pupiller kan være tegn på stofbrug. Nogle bliver også mere hemmelighedsfulde om deres færden. Ingen af delene beviser i sig selv, at din kæreste tager stoffer. Søvnproblemer eller andre belastninger kan også ændre et menneskes adfærd. Når du taler med din partner, så skeln mellem det, du har lagt mærke til, og det, du tror kan være forklaringen.

Begynd med de konkrete ændringer. Er din kæreste begyndt at udeblive fra aftaler? Er der kommet udgifter, som vedkommende ikke vil forklare? Beskriv det, du har oplevet, frem for at samle en liste over symptomer fra nettet. Skriv eventuelt enkelte observationer ned for din egen skyld: hvad der skete, og hvornår du blev bekymret. Du kan sige »min kæreste tager stoffer« til en rådgiver og derefter beskrive de ændringer, du har oplevet.

Hvis din kæreste gentagne gange ikke kommer hjem til aftalt tid og bagefter undviger dine spørgsmål, kan du tage fat i netop det. Du ved, at en aftale er blevet brudt, og du mangler en forklaring. Du ved ikke, om et bestemt stof er involveret. Spørg derfor til den brudte aftale i stedet for at begynde med en anklage om stofbrug.

Stofbrug og afhængighed er ikke det samme. Du kan ikke afgøre, om din kæreste er afhængig, ved at se på pupiller eller tælle byture. En faglig vurdering tager blandt andet udgangspunkt i forbruget og dets konsekvenser. Du kan kontakte en rådgiver med din bekymring, selv om du endnu ikke kender stoffets navn eller forbrugets omfang.

Den første samtale om, at din kæreste tager stoffer

Vælg et tidspunkt, hvor din kæreste ikke er påvirket, og hvor I kan tale uforstyrret. Start med dine egne oplevelser og undlad beskyldninger. Den første samtale behøver ikke give dig en fuld forklaring. Du kan fortælle, hvad du har bemærket, og spørge direkte, om din kæreste tager stoffer.

Lad dine ord afspejle det, du ved. Har du kun en mistanke, så sig det. Har din kæreste allerede fortalt om et forbrug, behøver I ikke diskutere, om det findes. Spørg i stedet, hvor ofte det sker, og hvordan din kæreste selv ser på det. Giv plads til pauser, så din partner får tid til at svare, før du stiller næste spørgsmål.

Fortæl, at du er bekymret og ønsker at tale åbent om stofferne. Undgå at stille en diagnose eller kræve en tilståelse. Selv en omhyggelig formulering kan ikke sikre et ærligt svar, og en rolig tone beskytter dig ikke mod en vred reaktion. Hvis I begynder at gentage beskyldninger mod hinanden, kan du stoppe samtalen og foreslå et andet tidspunkt.

Er din kæreste påvirket og bange, må samtalen om forholdet vente. Tal roligt, og undgå diskussion eller konfrontation. Vent også med at bede om løfter eller indgå aftaler om fremtiden.

Føler du dig truet, skal du ikke blive for at tale færdig. Gå et sted hen, hvor du kan være i sikkerhed, og tilkald hjælp ved akut fare.

Dine grænser for penge og fælles hverdag

En grænse handler om, hvad du selv vil gøre eller være med til. Den giver dig ikke kontrol over din kærestes forbrug. Du kan for eksempel beslutte, at du ikke vil låne penge ud, eller at du ikke vil være sammen med din partner, når vedkommende er påvirket. Overvej dine grænser på et roligt tidspunkt, og vær konkret om, hvad du vil gøre, hvis din kæreste overskrider dem. Et nej til at låne penge ud kan være svært at fastholde i et parforhold, og grænsesætning er derfor et centralt tema i gode råd til pårørende.

Hvis I deler bolig eller konto, har du brug for et overblik over økonomien. Undersøg, hvilke regninger du hæfter for, og hvem der har adgang til dine penge. Undlad at optage lån for at dække din kærestes stofrelaterede gæld. Har du allerede skrevet under på fælles gæld, kan en økonomisk eller juridisk rådgiver hjælpe dig med at afklare, hvad du er forpligtet til at betale.

Du behøver heller ikke forklare din kærestes fravær med en opdigtet sygdom eller skjule stofbruget for at skåne din partner. Du må gerne sige, at du ikke ønsker at dele private detaljer. Det er noget andet end at give en forklaring, du ved er forkert. Overvej på forhånd, hvad du vil svare, hvis nogen spørger til en aflyst aftale.

Selv om din kæreste afviser problemet, kan du fastholde dine beslutninger. Du behøver ikke få din partner til at anerkende forbrugets alvor, før du beskytter din økonomi eller sover et andet sted. Fortæl en person, du stoler på, hvad der foregår. Aftal, hvem du kan kontakte, hvis du pludselig må forlade hjemmet, og hvor du kan tage hen. Bor der børn hos jer, skal en upåvirket voksen kunne tage sig af dem.

Hjælp til stofproblemer og handling ved akut fare

Kommunens rusmiddelbehandling kan vejlede om lokale behandlingstilbud og anden hjælp. Som pårørende kan du kontakte stedet og spørge, hvilken rådgivning du selv kan få. Det kan du også, hvis din kæreste ikke ønsker at deltage. Fortæl, at din partner tager stoffer, og beskriv det, du har brug for hjælp til. Du kan for eksempel bede om støtte til at sætte grænser, selv om du endnu ikke har besluttet, om du vil blive i forholdet.

Kommunen har pligt til at tilbyde social behandling til personer med stofmisbrug, og den kommunale stofbehandling er gratis. Din kæreste kan begynde med at kontakte rusmiddelbehandlingen for en samtale om forbruget. Tilbyd eventuelt at sidde ved siden af under opkaldet, hvis vedkommende ønsker det. Spørg rådgiveren, hvordan du kan deltage som pårørende, og hvilke oplysninger tilbuddet må dele med dig.

Akut fare kræver handling frem for en tid til rådgivning. Ved mistanke om opioidforgiftning skal du straks ringe 112. Det gælder for eksempel, hvis personen er svær at vække og trækker vejret langsomt eller unormalt. Fortæl alarmcentralen, hvor I er, og hvad du ved om de stoffer, personen kan have taget. Følg vejledningen om førstehjælp, og giv naloxon, hvis det er til rådighed.

Naloxon er et lægemiddel, der bruges ved opioidforgiftning. Det erstatter ikke et opkald til 112. Du behøver ikke kende det præcise stof for at tilkalde akut hjælp til en bevidstløs person eller en person med unormal vejrtrækning. Bliv hos personen, hvis du kan gøre det sikkert. Fortæl ambulancepersonalet, hvad du har set, og om der er givet naloxon.